Fortsæt til hovedindholdFortsæt til navigationFortsæt til søgeformular

Løntilskud for nyuddannede

Løntilskud til nyuddannede med handicap

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med et handicap.

 

Ordningen betyder, at du som nyuddannet med handicap kan arbejde på en arbejdsplads til overenskomstmæssig løn.

Jobcentret i din bopælskommune kan give et tilskud til din løn. Tilskuddet forhandles mellem arbejdspladsen og jobcentret og afhænger af dine evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som øvrige ansatte i virksomheden. Du kan være ansat i isbryderordningen i op til ét år, og ordningen kan kombineres med en af de øvrige ordninger, fx personlig assistance eller hjælpemidler, hvis dette er nødvendigt for, at du kan varetage dit job.

 

Ordningen har til formål at give dig som nyuddannet erhvervserfaring inden for det fagområde, din uddannelse har kvalificeret dig til.

 

Hvis du vil høre mere om muligheden for at blive isbryder, kan du kontakte dit lokale jobcenter for at høre mere om ordningen.

 

Eksempler på anvendelse af isbryderordningen

Eva er uddannet IT-supporter og har en alvorlig synsnedsættelse. Efter et halvt års ansættelse i isbryderordningen, bliver Eva en vigtig medarbejder, og arbejdsgiver vælger at fastansætte hende i programmeringsafdelingen. Eva har fået bevilget personlig assistance i 15 timer om ugen til oplæsning af post, samt til chaufførbistand rundt til virksomhedens kunder.
En ulykke har medført, at Susanne har spastisk lammelse – mest i benene. Hun bliver som nyuddannet pædagog ansat i job med løntilskud gennem isbryderordningen. Der bevilges 10 timers personlig assistance om ugen til specifikke løfteopgaver. Susanne bliver fastansat efter et års ansættelse med løntilskuddet.
Back to top